KbhBarn

 

I Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune værdsættes et tæt samarbejde med forældrene. Derfor har alle forældre i kommunale og selvejende institutioner nu mulighed for at få adgang til hurtigere og lettere dialog med deres barns institution. Systemet, der gør dette muligt, hedder KbhBarn

KbhBarn er en online platform, hvor I som forældre kan følge med i jeres barns hverdag og trivsel digitalt via hjemmeside, intranet og apps. 
KbhBarn vil derfor give jer mulighed for at følge med i jeres barns hverdag i fritidsinstitutionen, kommunikere med personalet, tilmelde jer arrangementer, se pædagogisk dokumentation af aktiviteter jeres barn er med i, få tilgang til billedarkiv og meget mere.


Hvordan bruger vi KbhBarn i klubberne? 

I Fritidscenter Indre Valby bruges KbhBarn til at informere forældre og børn om, hvad der sker i deres klub i den nærmeste fremtid. Al materiale angående forældremøder, ferier, større arrangementer m.m. vil fremover blive lagt på KbhBarn, hvor I som forældre vil have mulighed for at kunne se, hvad der skal ske. 

Derudover bruges KbhBarn til at holde styr på, hvilke børn der besøger klubberne gennem vores Tjek-Ind system. Her kan man fra dag til dag se, hvilke børn der er i klubben, om de er på tur, eller om de er på ferie/syge.

Tryk HER for at besøge KbhForældre.