Særlige arrangementer

Vilde Vulkaner og Aalborg Musikfestival:

Klubben deltager hvert år i børnefestivalen Vilde Vulkaner, som ligger første uge i sommerferien. Vilde Vulkaner er en musik- og legefestival i Vordingborg for institutioner med børn i alderen 7-14 år. Festivalen går ud på, at børn fra hele Danmark mødes på tværs af kommunegrænserne for at have det sjovt og høre en masse fed musik.

Vi deltager desuden hvert år i Aalborg Musikfestival. Hvert år i januar indtager Ungdomsringens Musikfestival Aalborg med musik, glæde og masser af unge mennesker. Musikfestivalen er ingen konkurrence - her er plads til alle, uanset hvor længe man har spillet musik.