Basisgruppen

Basispladserne er for medlemmer, der har glæde af samvær med andre børn/unge i en alm. fritids/ungdomsklub. Dette på trods af psykiske og fysiske handicaps eller andre særlige behov, der gør det svært for dem at være i en klub på almindelige vilkår.

Medlemmerne i basisgruppen er mellem 10 og 25 år. Vi har på nuværende tidspunkt 20 medlemmer, og der er tilknyttet et fast personale til gruppen på 4 personer og en fast timelønnet vikar. Alle ansatte har mange års erfaring med målgruppen.



Medlemmerne i basisgruppen kommer i klub hver dag efter skole og arbejde. De er enten selvtransporterende eller bliver kørt af VBT. De deltager i de daglige aktiviteter, der arrangeres både i og uden for huset på lige fod med de andre øvrige medlemmer - dog med voksen støtte. Oftest vælger de selv, hvad de vil lave, andre gange har vi som personale lavet nogle forløb, som skal styrke deres sociale kompetencer.

Medlemmerne kan bevæge sig frit rundt mellem aktiviteter og kammerater, men har også en fast base, hvor vi kan samles, hvis der er behov for dette.